Succesrige Michael Phelps svømmer som regel hurtigere end alle de andre.
Men det er måske ikke altid lige fedt at svømme bagved ham. Nu indrømmer han nemlig i et interview med avisen Wall Street Journal, at han tisser i bassinet.
Her fortæller han, at det at tisse i bassinet ikke kun er noget, små børn kommer til at gøre. Fuldvoksne elitesvømmere gør det også - og med fuldt overlæg.
Ifølge den amerikanske svømmer gider elitesvømmerne nemlig ikke at spilde tiden til træning med at stå op på landjorden for at lade vandet. Det er ganske enkelt nemmere at tømme blæren i bassinet, fordi "klorinen alligevel dræber bakterierne".
Måske skyldes Michael Phelps ærlighed, at han efter OL i London nu siger farvel til karrieren som svømmer med rekorden som mest vindende OL-deltager nogensinde med hele 22 medaljer.
I intens duel med sin amerikanske rival Ryan Lochte vandt Michael Phelps guld for tredje OL i træk i 200 meter medley. Han er den første mandlige svømmer, der nogensinde har vundet den samme konkurrence tre gange i træk.
Har er indehaver af flere verdensrekorder og er fire gange blevet kåret til verdens bedste svømmer.