Forhåbenligt har du reddet dig en gyldenbrun kulør i de seneste ugers sol. For den næste tid indbyder ikke til solbadning, skriver eb.dk.
En koldfront passerer i dag Danmark fra vest, og med den kommer mere køligt og vådt vejr til det danske sommerland.
Den næste uge vil derfor ifølge DMI ikke kunne mønstre sommertemperaturer på 25 grader eller der over.
"Jeg udtaler mig kun om den næste uge, og der når vi ikke op på 25 grader," siger meteorolog Tine Zeuthen fra DMI til Ekstra Bladet.
I næste uge må vi nøjes med ca. 20 graders varme, men det bliver ikke en helt brat overgang fra sommervarmen.
Weekenden kan nemlig mønstre 22-23 graders varme, selv om weekendens nætter og tidlige morgener vil blive relativt kolde - ned til 10 graders varme.
Læs historien på eb.dk