Øv! Justin er igen optaget

Rygter siger, at popstjernen Justin Timberlake har fundet tilbage med sin ekskæreste Jessica Biel.
Justin Timberlake og Jessica Biel ses nu sammen igen.
Justin Timberlake og Jessica Biel ses nu sammen igen. Foto: (AP Photo/Steven Senne)

Justin Timberlake ser ud til at have sagt farvel til single-livet - endnu en gang.

De sidste dage har pop- og filmstjernen tilbragt på hyggetur i Canada med ekskæresten Jessica Biel.

De to gik fra hinanden i marts, men nu ser det ud til, at Justin Timberlake og skuespiller Jessica Biel har fundet sammen igen.

I Toronto har har de to opsøgt deres gamle stamcafé Ella's Uncle hele tre gange på få dage.

Parret var desuden på cykeltur i weekenden, og de spiste frokost sammen lørdag.

Og der er vilde med hinanden, siger et anonymt øjenvidne til amerikanske Life & Style.

"De havde det rart sammen og tog næsten ikke øjnene fra hinanden. Justin virkede vildt forelsket i Jessica, og hun smilede konstant," siger vidnet.

Et andet øjenvidne bekræfter, at der ikke bare var tale om venner, der hyggede sig sammen.

Timberlake besøger Jessica Biel i Toronto, hvor hun indspiller den nye version af Arnold Schwarzenegger-klassikeren "Total Recall".

Kilde: Life & Style - http://www.lifeandstylemag.com/2011/08/justin-timberlake-jessica-biel-ro...

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.