Natten til søndag målte DMI minus 19,9 grader i det østlige Jylland. Det er 1.9 grader koldere, end hvad normale husholdningsfrysere har det med at byde på.
Nattevejret i det sønderjyske bød heller ikke ligefrem på bermudashorts som beklædning til udendørsvandreture, her tilbød vedkommende, der regulerer den store termostat, et minus på 18,9 grader.
Midt- og vestjyderne hundefrøs med 17,7 graders frost, og nordjyderne kunne også godt holde forårsrullerne på langtidsholdbare ved at lade dem ligge uden for. Her spiste vejrguderne godt nok landsdelen af med blot minus 15,1 grader, men det skulle dog være nok til at holde sådan en rulle bundfrossen.
Fyn, Sjælland og andre slags øer opererede alle med temperaturer på omkring 10 minusgrader, mens det eneste etcifrede frostfolk var bornholmerne som slap med et sølle minus på 6,7 grader.
Hvor pokker bliver det forår af?