For to uger siden var han i farezonen - og fredag aften var det helt slut.
Efter sit bjergtag med James Blakes smukke 'Limit to your love' var det slut med den 22-årige Morten Benjamins deltagelse i X Factor.
Trods sin indfølte og personlige vokal vurderede seerne, at Morten Benjamin ikke skulle dyste om sejren i X Factor-finalen.
Det skal til gengæld Line, Ida og Sveinur.
Morten Benjamin begejstrede ellers både dommere og publikum med sin tørre, hviskende vokal.
Men da han forrige fredag skulle synge igennem, viste han sine begrænsninger og gik kun videre, fordi Jean Michel havde valgt at melde sig selv og Nicole Simone ud af konkurrencen.
Morten Benjamin optrådte fredag med Yepha, der sammen med makkeren UFO slog igennem med numre som 'Hver Dag' og 'Op Med Håret'.
Sammen med ham leverede Morten Benjamin 'Limit To Your Love'.
Først sang han dog ligesom på bootcampen Thomas Dybdahl - denne gang nummeret 'Cecilia'.