leveret af Nyhedsbureauet Newspaq
Opdateret kl. 12:49
Selvom beskæftigelsen er steget de seneste 22 måneder, er der fortsat et stykke vej til økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards (R) mål for arbejdsstyrken i Danmark.
I februar kom 4100 flere til, så der i alt er knap 2,6 millioner personer med et lønmodtagerjob på det danske arbejdsmarked. Målet er tre millioner i arbejde, skriver ministeren i en kommentar.
- Jeg vil gerne sige tillykke til hver eneste dansker, der siden maj 2013 har udskiftet ledighedskøen med kantinekøen, fordi beskæftigelsen for lønmodtagere er steget med over 53.000 personer.
- Mit mål er, at tre millioner danskere kommer i arbejde, og med de nye tal tager vi endnu et skridt i den retning, siger Morten Østergaard.
Med stigningen i februar rammer lønmodtagerbeskæftigelsen det højeste niveau siden september 2009, oplyser Danmarks Statistik.
De nye job bliver skabt i private virksomheder. I den private sektor steg antallet af lønmodtagere med 4600 i februar, mens der samlet blev 500 færre job i det offentlige.
- Jeg er tilfreds med, at fremgangen i beskæftigelsen, som er steget 22 måneder i træk, er bredt funderet i den private sektor i stort set alle brancher, siger Morten Østergaard.
- Både byggeri, industri, handel og service viser gode takter og ansætter flere personer. Fremgangen i beskæftigelsen er også et tegn på, at reformindsatsen virker, og at stadig flere får fodfæste på arbejdsmarkedet, tilføjer han.
Ifølge cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos er målet om tre millioner i beskæftigelse ikke ambitiøst nok.
- Det kan lyde højt, at beskæftigelsen skal udgøre tre millioner personer. Men når de tre millioner i beskæftigelse først skal nås i 2025, er det ikke så ambitiøst. Så kræver det nemlig kun cirka 10.000 ekstra i arbejde via nye reformer, skriver han i en kommentar.
- Finansministeriet skønner nemlig i forvejen, at der i 2025 vil være 2.990.000 personer i beskæftigelse, tilføjer han.
Cepos' cheføkonom ser gerne, at målet sættes højere, og at beskæftigelsen øges yderligere via reformer af for eksempel efterløn, dagpenge, kontanthjælp, folkepension og skattesystem.
/ritzau/