Gensidig forsørgerpligt, lavere sygedagpenge til nogle syge efter fem måneder og kortere dagpengeperiode.

Reformer har lagt pres på, at du skal kunne klare dig selv hurtigere og længere.

Her er to økonomers forskellige råd til at krisesikre din økonomi.

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea: Spar dig gennem krisen.

Lav et præcist budget. Hvis du ikke kan overskue det, så få en ven til at hjælpe dig. Brug et excel-ark, det er let at rette i, hvis noget ændrer sig i din økonomi.

• Indkomst: Løn, børnepenge, boligtilskud osv. Hvis din løn svinger, så tag udgangspunkt i, hvordan det var sidste år i samme måned.
• Udgifter: Husleje, licens, faglige kontingenter, bil, sport, forsikring, internet, telefoner, tv, gaver, sport, rejser, koncerter, arrangementer. Tag dine PBS opgørelser og brug netbank for at se, hvad du har brugt penge på.
• Husk det løse. Mange mænd hæver kontanter og bruger i stedet for kort. Det gør det meget svært at se, hvad der er brugt penge på. Så må I gemme bonner.
• Har I faste traditioner som Sankt Hans eller weekender med fodboldklubben, skriv ned i løbet af året, hvad de koster.
• Nu ved I hvad, hvad I bruger penge.

Lav en plan B: Tag de udgifter I fra, som virkelig ikke kan undvære: Hjemmet, varme, lys, mad.

Lige så snart du bliver fyret eller sygemeldt i længere tid, så skift til Plan B.

HUSK: Du må aldrig slippe tøjlerne. Har du sat dig med så mange faste udgifter, at du umuligt kan beholde dit hus, så styr katastrofen. Gå selv til kreditforeningen og banken og sig det.

Du har chancen for at lave en aftale, og både du og de er bedre tjent med, at det bliver solgt i fri handel i stedet for til en lavere pris ved en tvangsauktion.

Kim Valentin, økonomisk rådgiver, Finanshuset i Fredensborg: Spar op og sov godt om natten

Lav et budget over, hvad I bruger pengene på.

• Vurder risikoen for, at arbejdsløsheden rammer dig og din familie
• Undersøg, hvilken virkning det vil have på din økonomi, hvis du eller en i din familie bliver arbejdsløs, og jeres forbrug i øvrigt forbliver uændret.
• Regn ud, hvor mange penge du kommer til at mangle.
• Få overblik over størrelsen på din likvide formue og reserver.

Viser det sig, at du ikke har den fornødne buffer i din privatøkonomi, skal du gå i gang med at spare op for at få sikkerhed og balance i din økonomi:

• Sæt et mål for, hvor mange reserver du ønsker at have – det skal være så tilpas mange, at du får ro i maven!
• Nedsæt dit forbrug for at opbygge flere reserver, hvis det er nødvendigt.
• Optag lån og kreditter (som reserve), f.eks. med sikkerhed i bolig, hvis ikke andet er muligt. Hvis du først har mistet jobbet, kan det være svært at få nye kreditter!
• Sælg evt. aktiver fra, men vær forsigtig med det. Aktiver er normalt ikke meget værd i en lavkonjunktur.
• Revider løbende, om du har reserver nok – og lev så normalt igen uden frygt for usikkerhed økonomien.