Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Det blev solgt økologiske føde- og drikkevarer for 5,5 mia. kr. i supermarkeder og varehuse i 2012. Det viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik.
Det er kun en lille stigning i salget i forhold til 2011, men det overrasker ikke økologichef hos Landbrug & Fødevarer, Kirsten Lund Jensen.
-Salget af økologiske varer er steget hvert eneste år i den seneste 10-årsperiode, så er det ikke overraskende, at der i 2012 kom en lille afmatning i detailsalget. Det er samtidig værd at bemærke, at markedsandelen fortsat er 7,6 pct. af det samlede salg i detailhandlen, og det er den markant højeste andel i hele Verden, siger Kirsten Lund Jensen.
Hun glæder sig samtidig over, at danskerne fortsat køber flere økologiske æg, ost og frugt. Tallene viser at økologiske æg og osts salgsværdi steg med henholdsvis 8 og 11 pct. i forhold til 2011.
Børnehaver, kantiner og eksport hjælper økologien frem Selvom det har været et udfordrende år for en del af de økologiske producenter og virksomheder i Danmark, forventer Økologichefen hos Landbrugs & Fødevarer en fremgang i det økologiske detailsalg på omkring 5 pct. i år.
-På trods af at danske forbrugere er meget prisbevidste, så forventer vi en fremgang i det økologiske detailsalg på omkring 5 pct. i indeværende år. Vi forventer desuden, at salget til foodservice sektoren, der blandt andet leverer mad til danske kantiner, børnehaver og restauranter, vil stige med 25-30 pct., siger Kirsten Lund Jensen.
Hun fremhæver også eksporten af økologiske varer, som et område i rivende udvikling, og hvor der er gode muligheder for økologiske produkter.
-De danske økologiske produkter er populærere i udlandet, og eksporten af økologiske produkter stiger hvert år, så alt i alt er jeg meget fortrøstningsfuld på dansk økologis vegne, slutter Kirsten Lund Jensen.
For yderligere information, kontakt venligst: Kirsten Lund Jensen, Økologichef i Landbrug & Fødevarer, 3339 4688, kil@lf.dk
Marie Grabow Westergaard, Pressekonsulent i Landbrug & Fødevarer, 3339 42 35, mgw@lf.dk
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.