Et pakistansk-norsk øjenvidne, som er bosat i Islamabad, beretter, at eksplosionen var så kraftig, at hans bil gyngede frem og tilbage, til trods for at han befandt sig flere hundrede meter fra den danske ambassade, fortæller han til vg.no.
- Jeg kørte på hovedvejen, da det skete. Der var et voldsomt tryk, og bilen jeg sad i gyngede. Derefter så vi sort røg stige op fra stedet, siger Atilla Amir Iftikhar.
Han fortæller, at hovedvejen ofte bliver brugt af såkaldte VIP'ere som statsministeren og presidenten.
- Det første der slog mig var, at nogen måtte have plantet en bombe i vejkanten, men så ser jeg, at det skete i nærheden af den danske ambassade, siger Atilla Amir Iftikhar.