Odenses ishockeyhold vandt fredag aften over Aalborg Pirates og cementerer dermed føringen i Metal Ligaen.
Det var ellers Aalborg, der kom bedst fra start med en scoring til 0-1 mod Odense Bulldogs, men med en holdindsats fik fynboerne vendt kampe til 4-1.
I kampens sidste seks minutter begyndte Aalborg dog at æde sig ind på Odense rent pointmæssigt, da der blev scoret to mål inden for tre minutter, men Odense formåede at holde jyderne fra fadet.
Sønderjyskes ishockeyhold satte førstepladsen over styr, da topholdet tabte 0-1 til Frederikshavn Whitehawks.
Dermed har de forsvarende danske mestre fra Sønderjyske 26 point for 14 kampe, mens Odense topper ligaen med 29 point efter 14 kampe.
Frederikshavn er nummer fire med 24 point efter 13 kampe.
Esbjerg Energy vandt hjemme 5-4 mod Unibet Stars Gentofte og er dermed nummer fem i ligaen med 22 point efter 14 kampe. Gentofte indtager sidstepladsen med 9 point efter 13 kampe.
Rungsted Ishockey ligger nummer syv med 18 point efter 15 kampe, efter at holdet tabte til Herlev Eagles med cifrene 3-4.
Herlev ligger andensidst med 15 point efter 14 kampe.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.