Tennis-ikonet Serena Williams blev ikke overraskende stillet et hav af spørgsmål om veninden Caroline Wozniacki, da amerikaneren tirsdag ankom til pressemøde i Jyske Bank Boxen i Herning forud for onsdagens showkamp mod serberen Ana Ivanovic.
Til sidst blev det for meget for Williams, der brød ud i latter og svarede følgende på spørgsmålet om fremtidsplanerne med Wozniacki:
- Hele mit liv og fremtid er planlagt med Caroline. Jeg adopterer hende meget snart, og vi flytter sammen.
- Vi skal gøre alt sammen. Vi skal spille alle de samme turneringer, spille double sammen, og måske bliver jeg endda dansk statsborger.
Williams og Wozniacki er meget sammen uden for banen. De holder ferie sammen og går for eksempel også til ishockey- og basketballkampe sammen. Billeder med hinanden deler duoen gerne ud på de sociale medier.
Adspurgt, om det er svært at spille mod en god veninde som Wozniacki, er svaret fra Williams et klart "nej".
- Det er faktisk ret nemt. Jeg laver i forvejen alt med min storesøster Venus (ligeledes topspiller og tidligere verdensetter, red.), og det er ret nemt at spille mod en god veninde, når jeg har vænnet mig til at spille mod min søster.
- Vi giver alt, hvad vi kan, når vi er på banen. Men straks efter en kamp taler vi sammen i omklædningsrummet. Det er meget nemmere, end jeg havde forestillet mig, siger Williams.
Alene i år har Williams og Wozniacki stået over for hinanden ved flere lejligheder. Blandt andet i US Open-finalen, hvor Williams vandt sikkert, og senest i semifinalen ved sæsonfinalen i Singapore, hvor Williams til sidst vandt en gyser af en kamp i tre sæt.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.