Tv-modellen Janni Christensen, bedre kendt som Oddset-Janni, skal et år og ni måneder i fængsel for at udnytte en ældre svækket mand for mindst 1,5 million kroner.
Det afgjorde Københavns Byret onsdag middag.
To andre tiltalte i samme sag blev idømt henholdsvis psykiatrisk behandling og et år og ni måneders fængsel.
Til gengæld blev modellen frifundet for vold mod den 66-årige mand. Det skulle ifølge anklagen være foregået ved at forsyne ham med stærk medicin.