Rygterne har cirkuleret et stykke tid. Men nu bekræfter hovedpersonerne historien.
Reklamebaben Janni Christensen, der kendes som Oddset's fodboldblanke brystbombe, danner par med den tidligere landsholdsspiller Jes Høgh.
"Jeg må nok erkende, at jeg endelig er blevet afsat. Jes er simpelthen så sympatisk og supersød," fortæller den 40-årige blondine til Se og Hør.
Samme begejstring lyder fra den nyforelskede fodboldpensionist Jes Høgh, der nåede 57 kampe på A-landsholdet og en klubkarriere, der blandt andet bød på en tur om storholdet Chelsea.
"Det er hele pakken. Janni er skidesød. Hamrende sød," kvidrer han.
Eksfodboldspilleren blev i 2007 ramt af en blodprop i hjernen, der gjorde ham lam i hele højre side af kroppen, og ulykken kostede ham både ægteskab og kommentatorjob på Canal 9.
Oddset-Janni har tidligere datet Grand Prix-stjernen Søren Poppe fra Rollo & King samt NFL-kommentatoren Jimmy Bøjgaard fra TV 2.