Senatet i USA har tidligt lørdag dansk tid godkendt en omfattende redningsplan for landets økonomi, og dermed er en væsentlig sejr for præsident Barack Obama i hus.
Planen har en værdig af 4530 milliarder kroner og har ligeledes været til godkendelse i Repræsentanternes Hus, skriver CNN.
36 procent af redningsplanen omfatter skattelettelser, mens resten findes i investeringer i blandt andet infrastruktur.
Den republikanske opposition i Kongressen har ikke stemt ja til planen, selvom Obama i sin valgkamp fokuserede meget på at arbejde på tværs af partiskel i Washington.
Stemmefordelingen i Senatet hed 60 mod 38, og dermed ligger planen klar til underskrivelse på Obamas bord mandag morgen.