En lille, nuttet, pjusket hvalp er fremover en del af familien Obama.
USA's præsident lovede sine døtre Malia og Sasha, at der ville være en hundehvalp, når de flyttede ind i Det Hvide Hus. Dét er der nu kommet, skriver Los Angeles Times.
Det har dog ikke været så nemt at finde frem til den helt rette hund, eftersom den ældste datter, Malia, har allergi. Men valget af hunderace faldt til sidst på en portugisisk vandhund.
Hunden, der nu er der er seks måneder gammel, kommer ikke fra en almindelig hunde-opdrætter. Derimod kommer den fra Kongressens mest prominente medlem, senator Edward Kennedy, der selv ejer hele tre portugisiske vandhunde.
Hunden har fået navnet Bo, og det er ikke tilfældigt.
Navnet er valgt, fordi Obama-døtrenes kusine har en kat, der hedder Bo, og fordi pigernes afdøde morfar havde kælenavnet Didley (ligesom rock-legenden Bo Didley).