Den republikanske kandidat, Arizona-senator John McCain, angreb ellers Barack Obama for at lyve og have forbindelser til en tidligere "terrorist".
Det var første gang, at McCain talte offentligt om Obamas bekendtskab med Bill Ayers, der var en del af den radikale gruppe, Weather Underground, som med voldelige midler demonstrerede deres utilfredshed med den amerikanske krig i Vietnam i 1960'erne og 1970'erne. De bombe flere regeringsbygninger. Bl.a. Pentagon og Capitol Hill.
Obama afviste McCains kritik og forsvarede sig med, at Bill Ayers, der i dag er professor ved Universitet i Illinois i Chicago, ikke er en del af hans kampagne. De to har på et tidspunkt siddet i samme bestyrelse.
Den demokratiske kandidat kritiserede til gengæld McCain for at føre en udelukkende negativ kampagne. Ellers kredsede debatten i sær om økonomien og de udfordringer, som USA står over for i forbindelse med finanskrisen, truslen om stigende arbejdsløshed og recession.
Efter debatten viste en måling foretaget for CNN, at 58 pct. mente, at Obama klarede sig bedst, mens 31 pct. pegede på McCain. En tilsvarende måling foretaget for CBS viste 53 pct. mod 22 pct. i støtte for Barack Obama.
Der er præsidentvalg i USA den 4. november.
/Newspaq/