I et forsøg på igen at overbevise amerikanerne om, at han er den rette på præsidentposten, har den amerikanske præsident Barack Obama indledt en tre dages bustur gennem Midtvesten for at møde amerikanerne.
Under rundrejsen vil Obama sætte fokus på økonomi, politik, job og næste års valg. Præsidenten besøger på sin rundtur Minnesota, Iowa, and Illinois.
Demokraterne fastholder, at turen rundt i Midtvesten alene er et officielt besøg som led i Obamas præsidentskab, men republikanerne ser Obamas besøg som en tidlig start på valgkampagnen inden præsidentvalget, hvor Obama skal forsøge at opnå genvalg.
Præsident Barack Obama har haft en besværlig tid i Det Hvide Hus på det seneste. Han har kæmpet for at få en aftale i hus om gældsloftet i USA, den amerikanske kreditvurdering er blevet sænket, og meningsmålingerne er imod ham.