Den amerikanske præsident Barack Obama er i modvind i USA, fordi statsbudgetterne er i et enormt minus.
Nu ser vanskelighederne ud til at blive endnu værre. Det skriver AFP.
Obama-administrationen har nemlig ifølge Kongressens budgetkontor (CBO) - der kan sammenlignes med den danske Rigsrevision - opereret med et underskud i perioden mellem 2011 og 2020, som er 1.200 milliarder dollar, eller 6.500 mia. kroner, lavere end det virkelige beløb.
Statsgælden er ifølge CBS også løbet endnu mere af sporet end Obama har meldt ud. Her har præsidenten angiveligt skudt 1.800 milliarder dollar forkert.
Selv når det kommer til at trykke rigtigt på regnemaskinen på den korte bane fejler Obama. I næste finansår, der slutter 30. september 2011, vil underskuddet blive 75 milliarder højere end det hidtil er meldt ud.