Obama præsenterer gigantisk jobplan

Barack Obama præsenterer torsdag en gigantisk jobplan, der skal skabe vækst og job i det kriseramte USA.
Obama er en presset mand for tiden. Både økonomi og meningsmålinger stikker i den forkerte retning.
Obama er en presset mand for tiden. Både økonomi og meningsmålinger stikker i den forkerte retning. Foto: TIM SLOAN / AFP

Glem alt om hullet i den danske statskasse i omegnen af 80 milliarder.

Ifølge forlydende fra Det Hvide Hus, vil Præsident Barack Obama torsdag præsentere en ny jobplan, skriver CNN. Pris:1600 milliarder kroner. Eller ca. 53 Øresundsbroer.

"Vi er nødt til at skabe flere job og få økonomien til at vokse på kort sigt, og præsidenten vil fremlægge et forslag, der gør netop det," siger talsmanden for Det Hvide Hus, Jay Carney.

Talsmanden vil ikke komme ind på det konkrete indhold i planen, men siger, at palenen vil have en direkte og hurtigtvirkende effekt på økonomien, hvis den bliver vedtaget i kongressen.

Jobplanen, der udover at skabe ny job også skal sætte gang i væksten, bliver præsenteret på et tidspunkt, hvor tiltroen til Obama har ramt et hidtidigt lavpunkt.

En måling i Wall Street Journal, viser, at kun 37 procent af vælgerne er tilfredse med præsidentens økonomiske politik, og 44 procent er tilfredse med præsidentens arbejde i sin helhed.

Samtidigt tror kun 54 procent af vælgerne ikke på, at Obama kan få landet ud af den økonomiske krise.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.