Her til morgen landede USA´s præsident Barack Obama i Kastrup lufthavn, og han har nogle meget travle timer foran sig i København.
Klokken 8.45 skal han tale Chicagos sag for samtlige IOC-medlemmer i Bella-Centret, når han skal overbevise IOC om, at OL i 2016 skal finde Obamas hjemby Chicago.
Derefter tager Obama sammen med sin kone, Michelle Obama, til Christiansborg, hvor de modtages af Dronning Margrethe, prins Henrik, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
Klokken 11 skal Præsidenten skal mødes til en personlig samtale med statsminister Lars Løkke Rasmussen på Christiansborg.
Allerede klokken 11.30 forventes mødet færdigt og derefter kører præsidenten og præsidentfruen fra Christiansborg direkte til Kastrup, hvor Air Force One ventes at lette mellem klokken 12 og 13.
Barack Obama har altså få timer i Danmark, men til gengæld et meget pakket program.