Den 21-årige bulgarske målmand Mario Kirev skal i dag vise sit værd til træning i Ådalen.
OB jagter nemlig en afløser for 33-årig Roy Carroll, der ønsker at vende hjem til sin familie i England.
Det skriver Fyens Stiftstiedende i dag.
Mario Kirev frister i øjeblikket en tilværelse uden for førsteholdet i den italienske storklub Juventus, der foretrækker målmændene Alexander Manninger og Marco Storari mellem stængerne.
Den 193 centimeter høje bulgarer, der skiftede til Juventus fra Slavia Sofia i 2009 for seks millioner kroner, har været udlejet til de schweiziske klubber Grashoppers og FC Thun - men uden at spille førsteholdskampe.
Kilde: Fyns Stiftstidende