Så gik OB en tur på sommerudsalg og vups - nu er truppen forstærket med to spillere fra to andre danske klubber - Henrik Toft er hentet i HB Køge, mens AaB har afstået Andreas Johansson.
Især sidstnævnte har et generalieblad, der gør ham omtaleværdig. 16 svenske a-landskampe, tidligere anfører hos AaB og med en karrierefortid i blandt engelsk fodbold hos Wigan.
"Andreas Johansson er en fodboldspiller af den type, som er tæt på at være komplet. Han evner de små, flotte og afgørende detaljer, ligesom han gerne er den, der går forrest, når der skal slides for et resultat. Det hårde arbejde og den stærke vindermentalitet passer perfekt med de værdier, vi står for i OB, og derudover glæder vi os til at gøre brug af Andreas' store erfaring og rutine," siger OB-direktør Kim Brink til fynboernes hjemmeside.
Johansson får i første omgang 2½ års kontrakt hos OB, der gaflede ham ganske gratis på en fri transfer.
Anden nye mand i Ådalen er en spiller med Bendtner-fysik. Henrik Toft er, hvad man vist nok kalder en tankcenterforward med sine 196 centimeter i højden.
Selvom 29-årige Toft i sin tid spillede fire ungdomslandskampe, har han tidligere primært spillet i sekundaklubber. Med skiftet til OB betyder dermed, at han for første gang får realistisk mulighed for at vinde noget af betydning.