4.768.
Så mange patienter blev i 2014 og 2015 sendt fra det offentlige til enten et privathospital eller en privat praktiserende læge for at få lavet en af de såkaldte kikkertundersøgelser, der kan opdage kræft. Det viser tal, som de fem regioner har trukket ud til Avisen.dk.
Det store patient-rykind i privat regi kommer efter, at et nyt screeningsprogram for tarmkræft så dagens lys i marts 2014. Året før blev blot 311 patienter sendt til kræfttjek i det private.
I løbet af perioden 2014-2017 inviteres alle borgere i aldersgruppen 50-74 år til at deltage i screening for tarmkræft én gang.
UDVID 
Det nye screeningstilbud skaber ekstra kø i venteværelserne på de offentlige sygehuses kirurgiske afdelinger, der gennemfører screeningerne. Derfor hilser formanden for Dansk Kirurgisk Selskab, Jesper Durup, samarbejdet med det private velkomment.
Han mener, det har afhjulpet problemer med lange ventetider.
- Det har hjulpet helt gevaldigt, at man sender patienter til det private, så det er rigtig fornuftigt, at man har benyttet den mulighed, siger han til Avisen.dk.
Artiklen fortsætter under grafikken
Forkert prioritering
Presset, som screeningerne lægger på flere kirurgiske afdelinger, får dog kritik fra læge og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, John Brodersen.
Han mener, at alt for mange af screeningsdeltagerne er såkaldt 'falsk alarm', fordi de bliver indkaldt til kikkertundersøgelse alene af den grund, at de har blod i deres afføringsprøver.
- Når raten af falsk alarm er langt højere end forventet, går ressourcerne til folk, der ikke fejler noget, hvorimod de patienter, der går til egen læge med symptomer, har svært ved at blive undersøgt eller skal ud i en privat klinik, siger han.
På den måde er screeningsprogrammet med til at nedprioritere midlerne til syge frem for raske, påpeger John Brodersen.
Jens Christian Riis Jørgensen, overlæge på Sygehus Lillebælt og repræsentant for Region Syddanmark i Dansk Tarmkræftscreening Database, mener ikke, man nedprioriterer de syge patienter.
- De patienter, der bliver sendt til det private, er ikke patienter, der umiddelbart er syge, men nogle der er behandlet. Men vi prioriterer stadig de såkaldte haste-koloskopier (kikkertundersøgelse, red.) højt, fastslår han.
Koster det samme
Skatteborgerne betaler årligt mange millioner kroner til screeningerne, der forventes at afværge 150 dødsfald årligt.
En kikkertundersøgelse på et privathospital koster omkring 5.000 kroner. Og med de patienter, der allerede er blevet undersøgt i det private de første to år, løber regningen op over 23 millioner kroner.
Men de mange kikkertundersøgelser i det private er ikke lig med en større regning til skatteborgerne, påpeger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, der arbejder ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).
Ifølge ham koster en standardiseret ydelse som en kikkertundersøgelse nogenlunde det samme i det offentlige og i det private.
- Politisk er det besluttet, at kikkertundersøgelserne skal laves, og så det er bare med at klappe hælene i og løse opgaven. Om undersøgelserne laves det ene eller andet sted, er ikke så vigtigt, siger han.
Formanden for Dansk Kirurgisk Selskab, Jesper Durup, peger på, at det endda kan være billigere at få lavet undersøgelser i det private, fordi det offentlige får rabataftaler.
Prisen for screeningsprogrammet stiger hvert år. Det startede i 2014 på 220 millioner kroner og ender i 2023 på 391 millioner kroner.
I løbet af perioden 2014-2017 inviteres alle borgere i aldersgruppen 50-74 år til at deltage i screening for tarmkræft én gang.