Synes du også, at flypriserne er blevet lidt pebrede på det sidste? Og vælger du af og til rejser fra netop på grund af det?
Så er der godt nyt, for Frontier Airlines tilbyder ny ubegrænset flyrejser over hele verden for et fast beløb – samlet vel og mærke – for $599, svarende til godt 4.000 kroner.
Men inden du finder dankortet frem, så er der desværre dårligt nyt, medmindre du bor i USA. For det er kun for folk, der opholder sig permanent i USA, at tilbuddet gælder.
Det er et stykke tid siden, at de introducerede dette tilbud, men det gjaldt kun for nationale flyvninger, men tiltaget blev en succes, så nu er det udvidet til også at gælde internationale flyrejser såsom Mexico, latinamerikanske lande og Caribien.
Du skal dog være lidt af en chancerytter, for du kan kun reservere dagen før afrejse for nationale rejser og 10 dage inden for internationale rejser. Og så får du en heftig efterregning, hvis du bestiller og ikke møder op.
Og efter et år, stiger prisen til $1.999 (14.000 kr.), hvis ikke du melder dig ud af programmet inden.
Stadigvæk skal du jo ikke rejse mange gange på et år, før at det er et brandgodt tilbud.
Måske SAS og Norwegian kunne indføre samme koncept.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.