Torsdag aften dansk tid lykkedes det at få strømmen tilbage til kølesystemet for Fukushima Daiichis reaktor to.
Anlægget blev ødelagt under det voldsomme jordskælv, og siden er der blevet pøset flere tons vand på atomkraftværkets reaktorer for at holde dem nedkølet.
Planen er ifølge Det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) at starte den normale køling, så snart beredskabet er færdigt med at oversprøjte naboreaktoren med vand.
Den positive nyhed kommer efter, at IAEA tidligere i dag kunne melde, at situationen omkring værket ikke er blevet forværret det seneste døgn.
Myndighederne og selskabet der ejer Fukushima-værket er blevet kritiseret for at slække på sikkerheden forud for ulykken.