Høj musik, farverige drinks og masser af fest.
Fredag aften holdt tv-branchen den årlige TV-Festival, hvor de hylder sig selv. Og her gik TV2-værten Michèle Bellaiche til den og kyssede løs med en tilsyneladende ung fyr, skriver Se og Hør.
Ugebladet bringer samtidig fotos fra festen, som tilsyneladende forestiller tv-værten og den unge mand sammen til festen. Ifølge Se og Hør havde den unge mand i skjorte og slips allerede tidligt på aftenen fanget tv-værtens opmærksomhed.
Og senere blev Michèle Bellaiche set meget tæt sammen med ham på dansegulvet. En fyr, der ifølge ugebladet så ud til at være i slutningen af 20'erne.
Michèle Bellaiche er dog langt fra enig med Se og Hør i, at det skulle være sket.
- Jeg kan afvise begge dele. Både at jeg har kysset med en til festen, og at jeg har fået en kæreste, siger hun til ugebladet.
Det er omkring ni måneder siden, at tv-værten meddelte, at hun skulle skilles fra sin mand gennem 11 år, Henrik Schalls, som hun har to børn med.
Kilde: Se og Hør