En ganske grov overdrivelse. Sådan ser den fyrede Dong-direktør Anders Eldrup bestyrelsesformand Frtiz Schurs argumentation for, at han skulle fyres. Det skriver Børsen.
Overdrivelsen består i den måde, hvorpå Fritz Schur har regnet de skyhøje fratrædelsesgodtgørelser i Dong ud; godtgørelser der endte med at koste Eldrup jobbet.
Børsen mener at vide, at Schur bevidst har angivet et alt for højt tal som det beløb, den omtalte nøglemedarbejder Jakob Barüel Poulsen skule have for at forlade koncernen.
Schur sagde 20,2 millioner kroner, mens Eldrup ifølge Børsen fastsætter tallet til et beløb på ca. 13 millioner kroner. Og 13 millioner kroner er tilsyneladende et beløb, der falder under grænsen for, hvad bestyrelsen havde krav på at få oplyst på forhånd.
Får Anders Eldrup ret i sin påstand, har Fritz Schur ifølge Børsen faktisk fyret Dong-chefen på et falskt grundlag. Og så kommer erstatningstaxametret til at løbe Anders Eldrups tegnebog over ende i højhastighed.
Anders Eldrup har indtil videre forholdt sig aldeles afmålt til Schurs angreb. Men Eldrup ventes dog indne længe at tage bladet fra munden. Og gå til modangreb.