Dansk industri er i vækst. Det bekræfter nye tal fra Danmarks Statistik ifølge Ritzau Finans.
Tallene, som dækker over industriens salg af varer i tredje kvartal, viser, at industriens omsætning alene er steget med 1,8 procent i forhold til de foregående kvartal. Det skriver epn.dk.
Allerbedst er det gået for industriens salg af maskiner og transportmidler. Her har man set en vækst på hele 6,9 procent.
Og det er et godt tegn, siger cheføkonom i BRFkredit Ulrikke Ekelund.
- At netop denne gruppe stiger meget, er et udtryk for, at industrien ser lyst på fremtiden, idet der her er tale om lidt større investeringer, skriver hun i en kommentar til Ritzau Finans og fortsætter:
- Dermed er det typisk investeringer, der skal tjenes hjem over en lidt længere årrække, hvorfor man traditionelt er ekstra forsigtig, førend at beslutningen eksekveres, siger hun.
Newspaq