Nomineringerne er inden for kategorierne 'Record Of The Year', 'Song Of The Year', 'Best New Artist' og 'Best Female Pop Vocal Performance' med henblik på hendes debutalbum, '19' fra i år.
Men sangerinden har også andet at tænke på end de priser, hun måske kan vinde. Hun er nemlig allerede i gang med nye sange til et kommende album. Derudover er en ny producer også med i spillet, som Adele dog ikke vil afsløre endnu.
"Der er tre, fire sange, jeg virkelig kan lide, der skal med på den næste plade. Jeg har en anden håndfuld, som jeg hader og som ikke skal i nærheden af den næste plade. Men jeg er langsomt ved at komme ind i rytmen igen," siger sangerinden til Billboard.
Det nye album vil ifølge Adele byde på mere dybde og flere temaer end debutalbummet, hvor hun bl.a. har ladet sig inspirere af country-sangeren T-Bone Burnett.