De nye deltagere, der står parat til at snave hinanden i gulvet for åben skærm, skal ikke regne med at det fører til langvarig berømmelse. Sådan lyder dommen fra en flok tidligere deltagere, der selv har formået at klynge sig fast til en slags stjernestatus. Det skriver ekstrabladet.dk.
"De fleste er bare en flok wannabees, der har ansøgt flere gange om at komme med, og nu er de endelig kommet øverst i bunken," siger Tammie, der var med i sjette sæson af det populære realityshow, til ekstrabladet.dk.
Fra andre tidligere deltagere lyder det, at der er mange om buddet efter så mange sæsoner, og derfor er det sværere at blive husket bagefter.
For nogle af de tidligere deltagere har de femten minutters reality-berømmelse ført til jobs som bartendere og optræden i andre tv-shows. Men det nye kuld skal altså ikke regne med, at fuldskab, intriger og kæleri for åben skærm er vejen til stjernerne. i hvert fald ikke hvis det står til de tidligere deltagere.
Kilde: ekstrabladet.dk