Da den islandske vulkan Eyjafjallajokull gik i udbrud, lammede det fuldstændig flytrafikken over Europa. En krise, der kostede flyselvskaberne mange millioner kroner.
Nu kan den russiske vulkan Shiveluch, der ligger på den russiske halvø Kamchatka, gøre den islandske vulkan nummeret efter.
Den 3,2 kilometer høje vulkan er nemlig gået i udbrud, og spyr aske mere end fire kilometer op i luften fra sin top. Det skriver det russiske medie RiaNovosty.
Heldigvis kommer asken ikke til at påvirke danskerne så meget, med mindre man skal ud og flyve langt.
Vulkanen ligger nemlig placeret Nordøst for Japan, så det er ikke Europa, men Sydøstasien samt luften over Stillehavet mellem Nordamerika og Asien, der vil blive udsat for flyaflysninger.