Det tegner godt for dansk håndbold.
Ikke blot er herrerne regerende Europamestre, mens kvinderne snuppede en fjerdeplads ved de seneste verdensmesterskaber.
På sidelinjen følger en stor gruppe talentfulde ungdomsspillere sultent med, og de har allerede bevist, at de kan stå distancen, skriver sporten.dk.
Sidste sommer deltog seks danske ungdomslandshold i slutrunder, og alle seks hold vendte hjem med medaljer.
Tre guldmedaljer, to sølvmedaljer og en enkelt bronze lød høsten, som vækker jubel langt ind i Dansk Håndbold Forbund.
"Jeg er pavestolt af det, vores landshold har præsteret. A-holdene og ungdomslandsholdenes resultater er ganske enkelt unikke. Det viser, hvor fantastisk godt et system, vi har, og at den røde tråd i dansk håndbold fungerer, siger generalsekretær Morten Stig Christensen til sporten.dk.
Også hos kvindelandsholdstræner Jan Pytlick vækker resultaterne opsigt.
"Det ser rigtig, rigtig godt ud. På både dame- og herresiden er talentmassen enorm, og der er virkelig noget at bygge på i fremtiden, siger han til sporten.dk.
For nylig viste en stor europæisk undersøgelse sågar, at de danske pige-ungdomsspillere er fysiske pragteksemplarer i forhold til de andre lande.
De lovende udsigter skyldes, at håndboldforbundet de senere år har skiftet fokus fra resultater til at dyrke den enkelte spillers muligheder for at blive a-landsholdsspiller.
"Vi er meget bevidste om at skulle være i stand til at rumme de her unikke talenter, mens vi selvfølgelig også skal have holdet til at fungere. Men vi må ikke tabe en perle som Mikkel Hansen på gulvet eller ikke være i stand til at rumme en Anja Andersen-type, fordi de måske ikke lige passer ind i nogle bestemte rammer," siger generalsekretær Morten Stig Christensen.
Kilde: sporten.dk
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.