Endnu engang rejses der kritik mod DR's sms-ordning, denne gang ved Danmarks Indsamlingen.
For at støtte ofrene i Haiti blev der blandt andet stillet flere biler til rådighed i konkurrencen, som kostede danskere minimum 150 kroner for at deltage.
Men nu er det kommet frem, at ansatte ved indsamlingen først efter showet fik tjekket, om alle deltagere overhovedet kunne betale.
Nogle af deltagerne havde nemlig ikke penge på taletidskortet eller havde blokeret for de dyre sms'er og kunne derfor på lige fod med alle andre være med i konkurrencen om de nye biler.
"I princippet har de, som har en telefon, som de ikke kan betale eller ikke har nok penge på kontoen, mulighed for at deltage på lige fod med alle andre," siger kommunikationschef for showet Mogens Damgaard til B.T.