Der har i de seneste par dage været et opsigtsvækkende slagsmål mellem to fløje i partiet SF, med Matthias Tesfaye på den ene side og Meta Fuglsang på den anden.
Men nu vil Lejres borgmester Mette Touborg også ind i kampen om næstformandsposten i Socialistisk Folkeparti.
"Jeg stiller mig til rådighed," siger Mette Touborg, skriver Politiken.
Ifølge avisen er partiets ledelse i gang med at finde en anden kandidat end Meta Fuglsang. Og det er her Lejres borgmester Mette Touborg nævnes som en mulig kandidat til den ene af de to poster.
Hun er netop vendt hjem fra en rejse til Kina, og har i dag meddelt partiets daglige ledelse om sin beslutning.
Den er dog betinget af, at SF's Landsledelse bakker op om hendes kandidatur, samt at hun kan få næstformandsposten som en delt post med en anden næstformand.
Socialistisk Folkeparti skal vælge næstformand - eller næstformænd - på sit landsmøde i weekenden efter påske
Kilde: Politiken