Hurtig genoptræning, bedre alkoholbehandling og en styrket indsats over for uhelbredeligt syge voksne og børn.
Det er nogle af hovedpunkterne i den aftale om fordeling af satspuljemidlerne på sundhedsområdet, som SR-regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået.
Pengene til satspuljen tages fra en regulering af overførselsindkomsterne. Enhedslisten står som det eneste parti uden for aftalen, fordi man mener, at satspuljen tager pengene fra pensionister, arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere for at dække løbende behov i samfundet.
Partierne bag satspuljeaftalen er blandt andet blevet enige om at øremærke 96,9 millioner kroner til at styrke genoptræningsindsatsen i kommunerne, så patienter tilbydes hurtig genoptræning.
Fremover bliver det en målsætning, at der maksimalt må gå to uger, fra en patient udskrives fra sygehuset, til et genoptræningsforløb går i gang.
Den hurtige genoptræning skal resultere i, at flere patienter kan genvinde deres funktionsevne og vende tilbage til den tilværelse, de havde, før de blev syge.
- Når det kommer til genoptræning, er aftalen et skridt i den rigtige retning, men vi er ikke i mål, siger Sophie Løhde (V) med henvisning til Venstres forslag om, at der højst må gå syv dage - ellers bør patienten have ret til at vælge et andet genoptræningstilbud.
SF's sundheds- og psykiatriordfører Özlem Cekic fremhæver, at aftalen betyder en bedre forebyggelse af hiv og en udvidelse af psykologordningen for borgere, som lider af angst.
- I dag kan man kun få tilskud til psykologhjælp, hvis man er mellem 18 og 38 år. Men hvis man er 39 år, skal man selv betale. Det er urimeligt og skaber ulighed i sundhed, når ens pengepung skal afgøre, om kan få hjælp til at blive rask.
- Derfor er det glædeligt, at der nu bliver sat penge af til gøre op med disse diskriminerende regler, siger Özlem Cekic.
Dansk Folkepartis psykiatri- og sundhedsordfører, Liselott Blixt, hæfter sig ved, at der afsættes 14 millioner kroner i perioden 2015-2018 til projektet "En værdig død", som skal give ældre bedre mulighed for at dø i eget hjem eller på plejehjem i stedet for i en hospitalsseng.
- I dag dør for mange på et overfyldt hospital med knappe personaleressourcer langt fra pårørende og det miljø, de kender, siger Liselott Blixt.
/ritzau/