Den 2. januar går det løs igen, hvor de tre dommere fra sidste gang, Line Rafn, Remee og Thomas Blachman er med igen.
Flere end to millioner danskere i alle aldre blev taget med storm, da Martin i marts vandt talentkonkurrencen og dermed også en pladekontrakt.
De 5.000 håbefulde sangtalenter, der mødte op til audition, skal i løbet af de næste par uger reduceres til kun ni finalister, der til sidst skal dyste live om at vinde den såkaldte X-Factor.
"X-Factor er fænomenal tv-underholdning. Første runde i foråret overgik selv vores vildeste forudsigelser og satte Danmark på den anden ende. Det lykkedes i dén grad at samle danskerne om en fælles begivenhed. Nu er vi klar til at gøre det igen, og jeg glæder mig som en 7-årig foran juletræet til den 2. januar," siger DR's underholdningsredaktør, Jan Lundme til Gaffa.