Ny overgangsregering i Grækenland
George Papandreou er ikke længere græsk premierminister. Foto: Polfoto, (AP Photo/Thanassis Stavrakis) / POLFOTO
George Papandreou har givet tøjlerne videre til en midlertidig regering, der skal gennemføre nødvendige besparelser.

Situationen i det kriseramte Grænkenland tog i aftes en ny drejning, da den græske premierminister offentliggjorde, at han trak sig.

Efter et krisemøde blev landets to største partier enige om en overgangsregering - og det betyder altså, at der ikke længere er plads til den udskældte George A. Papandreou.

Det skriver den amerikanske avis The New York Times.

Overgangsregeringen, der ventes at falde endeligt på plads i løbet af mandagen, skal gennemføre den tiltrængte krise-pakke, som euro-landene og Den Internationale Valutafond er blevet enige om for at undgå, at Grækenland skal gå bankerot.

Når krisepakken er gennemført vil der blive udskrevet valg, hvilket efter alt at dømme først vil blive i februar næste år.

En ny regeringsleder vil formentlig allerede blive udpeget senere i dag.

Kilde: New York Times