Venstres ønske om nulvækst i det offentlige kan koste flere arbejdspladser end hidtil antaget, skriver Ugebrevet A4.
Nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, viser, at Venstres plan ikke alene vil føre til, at man i det offentlige holder tilbage med at ansætte blandt andre pædagoger, plejepersonale og lærere. Færre penge i de offentlige kasser vil også gå ud over de mange private virksomheder, som leverer alt fra toiletpapir til it-løsninger til det offentlige.
AE finder frem til, at nulvækst – eller udgiftsstop som Venstre kalder det - fra 2015 til 2020 vil koste 5.800 arbejdspladser i det private erhvervsliv.
Det store tab af arbejdspladser opstår, fordi mange private leverandører er afhængige af, hvor meget det offentlige køber ind. Det oplyser direktøren for AE, Lars Andersen.
»Cirka en tredjedel af forbruget i det offentlige går til køb af varer og tjenesteydelser i den private sektor. Der bliver indkøbt alt muligt for eksempel hjælpemidler inden for ældreplejen, udstyr og medicin til hospitalerne, hjælp til it-systemer og udliciterede opgaver som rengøring,« fortæller Lars Andersen til Ugebrevet A4.
Til de 5.800 job skal lægges det antal, som nulvækst vil koste direkte i kommuner, regioner og stat. Her har Finansministeriet tidligere regnet sig frem til, at nulvækst i 2020 vil føre til 32.000 færre arbejdspladser i det offentlige.
Alt i alt rundt regnet 38.000 færre arbejdspladser. Det vil svare til, at alle offentlige såvel som private job forsvandt i en mellemstor kommune som sjællandske Næstved.
Tallene er beregnet i forhold til, at man gennemfører SR-regeringens plan om en vækst på 0,6 procent i de offentlige udgifter – ud over løn- og prisregulering.
Om baggrunden for analysen siger Lars Andersen:
»Det vigtige for os er at vise, at nulvækst i det offentlige kommer til at koste flere arbejdspladser, end det hidtil har været fremme.«
I Folketinget skaber analysen om de 38.000 arbejdspladser debat. Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, mener, at analysen tager fat på et de af de helt afgørende emner for den kommende valgkamp til Folketinget.
»Det er meget væsentligt at se på, hvordan politiske beslutninger om det offentlige forbrug efter valget kan koste mange mennesker – både i det offentlige og det private – deres nuværende arbejde,« siger Jesper Petersen til Ugebrevet A4.
Han mener, at Venstres plan om nulvækst i bund og grund handler om fremtidens velfærd.
»Venstre laver et hidtil uset eksperiment med velfærdssamfundet, hvis partiet får lov til at føre en permanent nulvækst. Det vil betyde dårligere skoler, ældrepleje, sygehuse og offentlig service. Og dertil kommer som nævnt, at mange vil miste jobbet,« siger Jesper Petersen.
Økonomiordfører Jacob Jensen fra Venstre har ikke meget til overs for den nye analyse.
»Jeg kan ikke tage analysen som andet end et partsindlæg, for AE ser jo kun på den ene side af nulvækst,« siger Jacob Jensen til Ugebrevet A4 og forklarer:
»Når vi vil holde udgifterne til det offentlige i ro, er det for at kunne give bedre betingelser for erhvervslivet i form af lavere afgifter og skatter. Det vil uden tvivl generere job i det private. De mange nye arbejdspladser er slet ikke med i AE’s regnestykke.«
Han understreger, at Venstres udgiftsstop vil medføre, at det offentlige kan følge pris- og lønudviklingen, og at ’verdens største offentlige sektor derfor kan fortsætte med at have samme størrelse som nu.’ Men han er ikke i tvivl om, hvor han helst ser flere nye arbejdspladser.
»Vi står i en situation, hvor forudsætningen for at opretholde velfærden er, at vi får skabt flere job i det private. Det er jo de private arbejdspladser, der finansierer velfærden,« siger Jacob Jensen til Ugebrevet A4.