Ny Alliance vil sige nej til euro en, hvis den kommer til afstemning i år eller til næste år. Begrundelsen er, at valutaen ikke er særlig stærk, skriver Berlingske Tidende.
Det vil være budskabet, når partileder Naser Khader drikker kaffe med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på mandag for at diskutere de danske EU-forbehold.
- Vores anbefaling vil være, at statsminister Anders Fogh Rasmussen skalvente med at tage den euroafstemning. Det er ud fra, at der er sket forlidt i blandt andet Frankrig, Tyskland og Italien – altså i de gamleeuropæiske kernelande – i forhold til reformer. Derfor ved vi reeltikke, hvor stærk euroen er, siger den politiske ordfører i NyAlliance, Anders Samuelsen til Berlingske Tidende.
Anders Samuelsen og Ny Alliance vil undgå, at Danmark bliver revet med i faldet, hvis økonomien i især de sydeuropæiske lande falder sammen på grund af manglende reformer til at modvirke de negative virkninger af mangel på arbejdskraft og voksende ældre generationer.
- Det vil betyde overophedning og inflation. Vi har ikke brug for en svageuro, hvis vi har noget nær fuld beskæftigelse. I en sådan situationvil det efterfølgende ødelægge den velfungerende og fleksible økonomi,som vi har opbygget gennem de sidste 20 år, siger Anders Samuelsen.
Ny Alliance holder partiets første landsmøde lørdag på Djursland.