EU-ledernes mareridt med Lissabon-traktaten er blevet virkelighed.

Med 53,4 procent til ja-siden og 46,6 procent til nej-siden, har irerne ved folkeafstemningen om Lissabon-traktaten forkastet traktaten.

Ingen af EU's ledere ved nu, hvad der reelt kommer til at ske - andet, end at EU er kastet ud i sin værste krise, siden Frankrig og Holland i 2005 forkastede forfatningstraktaten og sendte EU ud i et par års politisk mørke.

Det var da heller ikke en begejstret dansk statsminister, der kommenterede afstemningens resultater.

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg stærkt beklager udfaldet af folkeafstemningen i Irland, for vi risikerer en periode, hvor EU igen skal bruge uforholdsmæssigt mange kræfter på at arbejde med traktater, spilleregler og jura i stedet for at bruge kræfterne på at løse problemer, siger Anders Fogh Rasmussen (V).

- Jeg kan ikke sige, hvad modellen kunne tænkes at blive efter nejet. Det vil afhænge af de drøftelser, som alle 27 medlemslande skal have med hinanden, og hvad den irske regering siger, lyder det fra Anders Fogh,

Intet nyt om forbehold

Anders Fogh Rasmussen vil ikke sige noget om, hvad der sker med de danske forbehold, der som ifølge regeringsgrundlaget skal til afstemning i denne valgperiode - og som formentlig skulle til folkeafstemning i efteråret.

Det var i hvert fald planen indtil fredag, da Irland stemte nej.

- Det tjener de danske interesser bedst, at vi kommerhelt og fuldt med i EU, og derfor vil vi af med de danske forbehold. Men nu afventer vi, at den irske regering giver sin vurdering af den nye situation. Derefter skal vi have en drøftelse i EU, hvorefter jeg vil drøfte sagen med partierne i Folketinget, siger Fogh.

Ny Alliance mener, at de europæiske ledere har svigtet.

- EU er i dyb krise. Dybere end de europæiske ledere vil indrømme. Det irske nej vil forstærke krisen, og synliggøre at de europæiske ledere i uhyggelig grad har svigtet. Der mangler økonomiske reformer, der savnes politisk lederskab og de politiske ledere har ikke evnet at formulere en samlende vision for Europa, siger partiets politiske ordfører, Anders Samuelsen.

Ekspert: Det ser sort ud

EU-ekspert Marlene Wind fra Københavns Universitet har svært ved at forestille sig, at der nu kommer en afstemning om de danske forbehold.

- Det ser sort ud for statsministerens køreplan om afstemning om EU-forbeholdene. Afstemningen om forbeholdene er netop bundet op om den nye traktat, så jeg har svært ved at se en afstemning, når traktaten ikke er på plads, siger hun.

Hun mener, det kommer til at tage et godt stykke tid, før en eventuel løsning er på plads.

Den mest sandsynlige model er, at irerne forhandler en særlig løsning på plads – altså nogle irske forbehold af en slags.

- Men, hvad det skal være, er svært at se. Jeg har meget svært ved at se nogen snuptagsløsning. Hvis man ender med at finde en særlig irsk løsning, så er vi langt inde i efteråret, før det kan være på plads. Og derefter skal irerne så tage stilling. Der kan hurtigt gå et år, siger Marlene Wind.

- Det er et hårdt slag for EU. Lissabon-traktaten er en proces, der har været i gang i otte år, og det irske nej er et stort nederlag. Traktaten er reelt faldet nu.

»Politikerne i Irland er pro-EU, og jeg tror, de vil prøve at finde en irsk løsning, men det bliver ikke nemt. Lissabon-traktaten handler meget om større strukturelle ændringer, og der kan et enkelt land ikke stå uden for. Men måske kan man give dem nogle garantier om, at de kan beholde regler mod abort og deres lempelige skattesystem over for virksomheder,« siger Søren Dosenrode, der er lektor på Aalborg Universitet.

Fejrer med gratis sejrs-øl

På den danske nej-side var der til gengæld liv og glade dage.

Mens juni-bevægelsen kalder traktaten for 'død' og mener, at nejet skal bruges til en ny begyndelse med folkelig opbakning, vil Enhedslisten resultatet med gratis Guiness-øl.

Partiet har indbudt til fest foran den irske ambassade i København fredag aften.

Alle EU-lande skal godkende traktaten og Irland er det eneste sted, hvor der afholdes folkeafstemning.

Det irske nej får også direkte betydning for Danmark, idet Danmark med Lissabon-traktaten har fået en tilvalgsordning på det retslige samarbejde, hvor vi kan vælge til og fra. Den mulighed er foreløbig faldet efter nej'et i Irland.

Tre millioner irere havde muligheden for at stemme - 42 procent benyttede sig af den.