Ny Alliance meddelte for nyligt, at et nyt partiprogram krævede et nyt navn.
Og nu lader det til, at partiet med Naser Khader i spidsen, kommer til at hedde Liberal Alliance.
I hvert fald har partiet i dag købt domænenavnene liberalalliance.dk og liberal-alliance.dk. Det skriver TV2.
Avisen.dk kontaktede mandag formiddag Anders Samuelsen fra Ny Alliance, men han meddelte fra Kina, at han ikke kende noget til det nye navn.
- Jeg har i hvert fald ikke købt Liberal Alliance som domænenavn, sagde Anders Samuelsen til avisen.dk.
Hos Ny Alliance i København, kender pressechef Lars Kaaber lidt mere til sagen, men åbenbart er det ikke Ny Alliances køb.
- Det er ikke os, som har købt domænenavnet, men til gengæld Michael Mortensen, som tidligere lavede vores hjemmeside. Men han er ikke længere tilknyttet Ny Alliance, siger Lars Kaaber til avisen.dk.
Mysteriet omkring, hvorvidt Ny Alliance bliver skrottet til fordel for Liberal Alliance fortsætter.
Nyhedsavisen følger sagen...