Nu kan Peter dele lagener med Amalie igen

Efter 40 dage i fodlænke må reality-stjernen 'Ulven Peter' igen kontakte sin kæreste Amalie. Friheden skulle fejres med druk.
Amalie og Peter i selskab med to andre paradisoer, nemlig Susan K og Rasmus.
Amalie og Peter i selskab med to andre paradisoer, nemlig Susan K og Rasmus. Foto: TV3

28-årige Peter Birch har fået sin frihed igen.

I 40 dage har 'Ulven Peter' ikke måtte kontakte sin kæreste Amalie Szigethy. En fodlænke har nemlig siddet godt fast om anklen på reality-stjernen, efter han fik en voldsdom mod netop kæresten Amalie.

Men nu er lænken taget af og kæresten atter kontaktet - og friheden, ja den skal fejres med druk.

Det skriver SEogHØR.

- Jeg skal være så stiv, og Amalie skal passe på mig, siger Peter til bladet, da de møder ham på 'frihedens-dag'.

Men den største glæde ved frihenden er ifølge Amalie, at parret igen kan dele seng.

- Nu kan vi sove i vores eget hjem med vores egne dyner, så det er rigtig rart, siger Amalie.

Parret fejrede løsladelsen på Peters bar 'Cheap' i København, hvor der var indkaldt til fest.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.