Sommeren har budt på rekordmange timer, hvor den rene elpris har været negativ til glæde for de forbrugere, der har brugt strømmen, mens den var billig.
Men onsdag rammer en ny virkelighed imidlertid elkunderne, der kan få elregningen til at stige igen.
Her indføres de såkaldte vintertariffer, hvor der oven i elprisen ikke bare lægges elafgift og moms, men også en ekstra nettarif per kilowattime, der forbruges i tidsrummet mellem klokken 17 og klokken 21.
Det sker i et forsøg på at få elkunderne til at flytte så meget af deres strømforbrug som muligt væk fra det tidsrum, hvor der er mest tryk på elnettet.
- Faktisk lå strømforbruget i vintermånederne i gennemsnit 43 procent højere end i sommermånederne sidste år, og dermed stiger belastningen af elnettet markant.
- Derfor er det vigtigt, at kunderne også er bevidste om at bruge strømmen klogt, siger Lise Bering, der er administrerende direktør i elnetselskabet N1.
N1 ejes af Norlys og driver et elnet, der hver dag forsyner over 800.000 husstande og virksomheder med strøm.
Her lyder nettariffen frem til marts på 98 øre i perioden fra 17 til 21 mod blot 42 øre i det forgangne sommerhalvår.
Kan man i stedet flytte sit strømforbrug til perioden mellem midnat og klokken 06, slipper man med at betale en tarif på 11 øre.
Det kunne for eksempel ske ved at udskyde tørretumblerens starttid eller vente med at lade elbilen op.
På den måde belaster man elnettet mere jævnt, og det vil på sigt også føre til en endnu billigere elregning, forklarer Lise Bering.
- For det er gennem de tariffer, som elforbrugerne betaler, at vi som elnetselskab driver og vedligeholder elnettet.
- Kan vi gøre det billigere, bliver det også billigere at være elforbruger, siger hun.
Vintertariffen i spidslastperioden varierer fra netselskab til netselskab.
Hos Cerius, der driver en stor del af elnettet øst for Storebælt, vil den fra og med 1. oktober hedde 119,8 øre i perioden fra 17 til 21.
Netselskaberne er typisk ejet af elkunderne selv og er regulerede i forhold til den forretning, de kan opnå, og hvad de må bruge deres overskud til.
De fleste indtægter ryger tilbage i elnettet i form af investeringer i nye kabler og nye anlæg.
/ritzau/