Det var lige før lukketid søndag aften, og de ansatte i SuperBest på Rungsted Torv skulle netop til at pakke sammen, da en ung mand kom ind i kiosken og truede dem med en 15-20 cm lang kokkekniv. Det skriver Lokalavisen.dk.
Medarbejderne beskriver røveren som 185-190 cm høj, spinkel af bygning og dansk af udseende. Han havde sort og grå hue på, solbriller med gult glas og et lilla halstørklæde.
Det er lang fra første gang, en butiksansat bliver truet med en kokkekniv. For knapt et år siden var en medarbejder i Rema1000 ved at dø, efter han blev stukket flere gange.
LÆS OGSÅ: Knivstukket Rema-ansat: Blodet drev ud af mig
Den slags oplevelser sætter sig i den ansatte for livet, fortæller psykolog Henrik Lyng, der lever af at hjælpe butikskæder med at håndtere kriser.
- Når man har været så tæt på at blive slået ihjel, er det jo det ultimative traume, man kan blive udsat for, siger han.
LÆS OGSÅ: Psykolog om Rema-overfald: Det bliver aldrig slettet