Søndag eftermiddag gik Mohamed Ghannouchi, Tunesiens premierminister, på nationalt tv. Budskabet var enkelt: Jeg går af.
Afgangen kommer oven på voldsomme uroligheder i landet, hvor der konstant er gadekampe mellem oprørere og statens sikkerhedsstyrker.
For nylig blev Tunesiens præsident Zine al-Abidine Ben Ali afsat efter et folkekrav, og selvom premierminister Ghannouchi har forsøgt at skille sig af med en række ministre med tætte bånd til præsidenten for at se handlekraftig ud, var det altså ikke nok til at please befolkningen. Og nu er han så færdig som landets leder.