Danskerne kan glæde sig til et endnu nemmere NemID. Om en måned er det slut med at skulle bruge Java-programmet, når man skal bruge NemID til selvbetjening i det offentlige, skriver b.dk.
Midt i november bliver det udskældte Java-program sendt på pension, og det er derfor ikke længere nødvendigt at have Java-programmet installeret for at bruge NemID-adgang til offentlig selvbetjening. Det samme gælder bankerne, som er færdig med ændringen senest til nytår.
Java-programmet udgør en sikkerhedstrussel på grund af programmets store udbredelse. Derfor har man konstant lavet opdateringer for at forhindre hacking. Det har betydet, at programmet også konstant skal opdateres på de enkelte NemID-brugeres computere.
"Planen er, at vi midt i november opdaterer Nemlog-in (den fællesoffentlige logindportal, som i dag styrer adgangen til flere end 300 offentlige IT-systemer, red.), så vi sikrer, at de, der kommer fra en PC, fra da vil bruge NemID med Javascript og ikke med Java. I dag 'smager' Nemlog-in på, om man bruger mobilt udstyr eller en PC. PCen sendes automatisk til Java-løsningen, det mobile udstyr til Javascript-løsningen. Ændringen sker fuldt automatisk. Brugerne skal ikke gøre noget," forklarer Cecile Christensen, der er kontorchef ved Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet, som koordinerer digitaliseringen af Danmark.
I praksis vil NemID fungere fuldstændigt som tidligere, men brugerne slipper for installeringer.
Den Java-frie løsning er blevet testet hen over sommeren og blev hurtigt klar til brug.
Kilde: b.dk.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.