Der er gået tre uger siden, en drabssag i Aalborg rystede hele landet. 22-årige Mia Skadhauge Stevn blev efter en bytur i Jomfru Ane Gade.
Men først nu får familien muligheden for at sige et sidste farvel. Det sker, når den unge kvinde bisættes fra Budolfi Kirke i Aalborg på fredag.
Det fremgår af en dødsannonce, familien har indrykket i den lokale avis, Nordjyske.
– Vores lille pige, søster og kæreste. Vores guldklump. Vi elsker dig og savner dig, lyder det i annoncen, der er underkrevet af den dræbtes forældre, søster og kæreste.
To mænd er fortsat sigtet for drabet på den unge sygeplejerskestuderende. Den ene er varetægtsfængslet, den anden blev løsladt dagen efter sin anholdelse.
Begge mænd nægter sig skyldige.