Norsk politi: Dødslisten kommer klokken 18

Klokken 18 i aften vil norsk politi offentliggøre navnene på ofrene efter terrorangrebet i Norge, trods alle navne ikke er identificeret.
Foreløbig er det officielle dødstal efter terrorangrebet i Norge på 76 mennesker - men enkelte af de tilskadekomne personer er fortsat i livsfare.
Foreløbig er det officielle dødstal efter terrorangrebet i Norge på 76 mennesker - men enkelte af de tilskadekomne personer er fortsat i livsfare. Foto: FARTEIN RUDJORD / POLFOTO

Endnu er der ikke sat navne på alle ofrene efter terrorangrebet i Norge, hvor 76 mennesker har mistet livet.

Men nu har norsk politi besluttet af offentliggøre en del af navnene i aften klokken 18. Det oplyser politiet ved en pressekonference.

"Så snart navnene er bekræftet, har Oslo Politi fået til opgave at gå ud med dem," siger politichef ved Oslo Politi, Arnstein Gjengedal.

Navnene er klar til offentliggørelse, når de er bekræftet, og de nærmeste pårørende er underrettet. Offentliggørelsen vil ske på politiets hjemmeside, politi.no.

Hver dag fra nu af vil flere navne på samme måde blive offentliggjort klokken 18, indtil alle navnene på de døde er ude.

Mandag aften blev antallet af døde efter fredagens massakre på øen Utøya og terrorbomben i centrum af Oslo nedjusteret fra 93 til 76.

Antallet af tilskadekomne og savnede har politiet ikke nedjusteret. I alt er 96 personer kommet til skade, ligesom fire-fem personer fortsat er savnet på Utøya og én-to efter bomben i Oslo.

Enkelte af de tilskadekomne personer er fortsat i livsfare.

Kilde: Trønder Avisa

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.