I Norge er en mand i 50'erne blevet frikendt ved retten i Trondheim, selv om han har begået et seksuelt overgreb på sit eget barnebarn.
Årsagen til frifindelsen er ifølge retten, at han begik overgrebet i søvne, skriver adresseavisen.no.
Sagen går tilbage til 2014, hvor barnebarnet - en 14-årig pige - skulle overnatte hos bedsteforældrene.
Pigen vågnede imidlertid ved, at bedstefaren befølte hende på underlivet.
Bedstefaren har forklaret, at han må have sovet, fordi det første han husker, er, at barnebarnet stod op ved siden af ham.
Derfor har han erklæret sig ikke-skyldig, og det har retten nu givet ham medhold i.
- Han har ingen erindring, om det der skete. Han er lettet over frifindelsen, siger hans forsvarsadvokat Per Wold til adresseavisen.no ifølge NTB.
En ekspert fremlagde i løbet af retssagen forskning, som viser, at det er muligt at begå overgreb i søvne. I retten blev der også ført bevis for, at den tiltalte ofte havde gået og talt i søvne.
Retten mente derfor, at det reelt var sandsynligt, at manden havde sovet, da han befølte sit barnebarn. Dermed var han bevidstløs i den norske straffelovs forstand og blev frikendt.
Anklageren i Trøndelag Politidistrikt har endnu ikke besluttet, om kendelsen skal ankes.
I Danmark var der i 2013 et lignende tilfælde, hvor en 32-årig mand blev frikendt for voldtægtsforsøg mod to 17-årige piger med henvisning til, at han lider af såkaldt sexsomni - en diagnose, hvor man ufrivilligt har sex i søvne.
Sagen blev af politiets senioranklager kaldt "den mest opsigtsvækkende i nyere retshistorie", skrev Information dengang.
/ritzau/NTB
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.