Norges oliefond ruster sig til klimaændringer og vil være bedre forberedt, hvis verdenshavene stiger. Det skriver Aftenposten.
Avisen oplyser, at fondens forskningsarm vil finansiere to projekter om, hvordan forandringer i vejret påvirker økonomien og finansmarkederne.
De to forskningsprojekter vil blive udført af Columbia Universitet og New York Universitet.
- Det er to kendetegn ved Oljefondet. Vi er meget langsigtede, og vi er globale, sier Ole Christian Bech-Moen, som er direktør i fonden.
- Klimaforandringerne er også globale og langsigtede. Dermed vil de kunne påvirke risikoen og det forventede afkast fra Oljefondets investeringer af 8000 milliarder norske kroner i projekter verden over.
Klimaændringer kan komme i form af mere ekstreme vejrforhold, mere tørke, mere nedbør, temperaturstigninger og stigende verdenshave.
Virkningerne kan variere mellem verdens regioner, og de kan variere for forskellige brancher.
- Det virker, som om der ikke er megen forskning på disse områder. Derfor har valgt at støtte projekter, som vil øge viden og indsigt om sammenhænge mellem klimaændringer og vores forvaltning af penge, fremhæver Bech-Moen.
To fremtrædende amerikanske økonomer deltager i projekterne. Det er nobelprisvinderen i økonomi fra 2003, Robert Engle, som arbejder på New York Universitet.
Der er tildelt godt 2,1 millioner kroner over tre år til det ene projekt på New York Universitet, mens Harrison Hong ved Columbia University i New York er tildelt 712.000 kroner til forskning og to konferencer.
Han skal blandt andet undersøge, hvorvidt finansmarkederne tager klimaforandringer alvorligt og indretter sig efter dem.
Oljefondet eller Statens petroleumsfond, som var det navn, som den statslige norske fond fik i 1990, ændrede i 2006 navn til Statens pensionsfond - eller bedre kendt som "Oljefondet".
Fonden, der er en slags kontrolleret tvangsopsparing, er verdens største formuefond med aktiver på 950 milliarder dollar (6305 milliarder kroner).
Den er defineret som et finanspolitisk instrument med henblik på at fastholde den rigdom, som Norge har fået gennem landets store olieforekomster.
Hensigten er at sikre et velfærdssystem, som vil fortsætte den dag, hvor olien måtte være brugt op.
/ritzau/